Velkommen til Miss Blindspot
Min verden som næsten blind

"Jeg vil bidrage med oplysning og indsigt, for at skabe en større forståelse for forskellighed."

– Christina Nahnsen | Næsten blind Blogger

min verden som næsten blind

Mange er nysgerrige på hvordan jeg som næsten blind lever mit liv som mor, blogger, foredragsholder og danser med bare få % syn.

Nogle af mine hoved fokusområder, blandt andet i min blog, er de psykiske og sociale udfordringer der er ved at have et synshandicap som jeg. Jeg møder selv nogle forskellige udfordringer i hverdagen som næsten blind. Og ofte støder jeg på nogle mennesker som der har svært ved at kunne koble min til tider powerfulde fremtoning, sammen med mit synshandicap.

Men hvad definerer en person der lever med et synshandicap?

Se trailer til min dokumentar "Mod de blindes verden"

Efter 3,5 års venten og ikke mindst hårdt arbejde, er dokumentaren om Silas og mit liv her endelig!

Dokumentaren giver jer et indblik I hvordan jeg lærer Silas at navigere i en verden, mens han syn langsomt svinder, og et nyt liv venter. De små ting vi normalt tager for givet, får i denne dokumentar opmærksomhed og er en gribende film om en helt særlig form for mor-søn-forhold instrueret af Julie Bezerra Madsen.

Dokumentaren blev vist til CPH.DOX, og kan streames til sommer. Jeg glæder mig til at I skal se den, og ikke mindst høre hvad I synes. Trailer kan ses ovenover. 

Miss blindspot som næsten blind

På grund af en fejldiagnose var jeg lykkelig uvidende om, at min søn ville arve den samme øjensygdom som mig. Da Silas som 6-årig i efteråret i 2017 også fik konstateret øjensygdommen Stargardt, var det startskuddet for mig til at starte bloggen Miss Blindspot.

Miss Blindspot og søn

Min søn, Silas, og jeg er et fantastisk makkerpar, og gode til at hjælpe hinanden. Hvordan vi klarer hverdagen, skolen, lektier, indkøb, ture og rejser kan du høre meget mere om her på min blog side.  

Mor og søn som næsten blind
dans som næsten miss blindspot

Hvad dans betyder for mig som næsten blind

Dans har haft en kæmpe betydning i mit liv og har hjulpet mig med at finde og tage min plads her i livet, og den har hjulpet mig med at finde mig selv. Jeg er også blevet klogere på mit eget handicap som næsten blind med danse. Både i forhold til når jeg bliver mødt af andre, og konkret hvordan det har betydning for min psyke og mit sociale liv.

Podcast om min barndom og opvækst

 

Nu er jeg 40. Jeg hviller i mig selv, og kan se fortiden i øjnene. Jeg har konfronteret mine forældre om min opvækst i håb om at få en dialog og en anerkendelse af det der er sket. Så vi sammen kunne komme videre som familie. Det blev desværre afvist. Min mor kan ikke huske, og min far siger jeg lyver. Og i dag har vi ingen kontakt.

I denne podcast fra Institut for blinde og svagsynede i samarbejde med ’lev uden vold’,  kan du høre min historie omkring min barndom og opvækst med fysisk og psykisk vold.

Der er kommentarer fra både terapeut, Mette Thyghøj, fra Lev uden vold og psykolog, Maria Krøl, fra IBOS, der fortæller om de konsekvenser, det kan have for et barn at blive udsat for vold samt giver et indblik i, hvilke konsekvenser det kan have ikke at måtte italesætte et handikap under ens opvækst.

Hjælpemidler/Personlig hjælp

Idag findes der mange hjælpemidler, men for mig kan hjælpemidler ikke stå alene, da jeg også har brug for den personlige hjælp. For eksempel kan min GPS kombineret med førerhund hjælpe min søn og mig frem til Tivoli, men i Tivoli vil jeg helst have en person, som hjælper os. Én som kan se hvor Silas er, se hvor og hvad vi kan spise, hvad en specifik forlystelse koster m.m. Selvom det er godt med hjælpemidler kan det også blive for uoverskueligt med for mange, for eksempel når Silas er i skole og skal jonglere med skråplade, loop, iPad, kikkert, speciallampe og en elektronisk loop, kan det blive forvirrende og tidskrævende at vælge det rette hjælpemiddel til den konkrete opgave. Derudover oplever jeg også, at kommuner afslår den nødvendige personlige hjælp til borgere, fordi der er et hjælpemiddel, der efter sigende skulle kunne dække det samme behov.

Førehund

Idag findes der mange hjælpemidler, men for mig kan hjælpemidler ikke stå alene, da jeg også har brug for den personlige hjælp. For eksempel kan min GPS kombineret med førerhund hjælpe min søn og mig frem til Tivoli, men i Tivoli vil jeg helst have en person, som hjælper os. Én som kan se hvor Silas er, se hvor og hvad vi kan spise, hvad en specifik forlystelse koster m.m. Selvom det er godt med hjælpemidler kan det også blive for uoverskueligt med for mange, for eksempel når Silas er i skole og skal jonglere med skråplade, loop, iPad, kikkert, speciallampe og en elektronisk loop, kan det blive forvirrende og tidskrævende at vælge det rette hjælpemiddel til den konkrete opgave. Derudover oplever jeg også, at kommuner afslår den nødvendige personlige hjælp til borgere, fordi der er et hjælpemiddel, der efter sigende skulle kunne dække det samme behov.