I dag, for præcis et år siden, fik min søn Silas på seks år, konstateret samme øjensygdom som mig.
Mange følelser er gået igennem os begge i det vi deler den samme øjensygdom:
Sorg over udsigten til at miste mere og mere af synet!
Vrede og frustration, over at der ikke kan gøres noget ved det.
Han og jeg kan kun lære at leve med det!
Syn eller manglen på samme, fylder meget i vores lille hjem. Men vi er gode til at hjælpe hinanden og taler om tingene, så går det hele meget bedre.
Et eksempel på “at tale om tingene”:
Jeg kommer hjem, træt og sur over at nogen har kommenteret mig negativt, på grund af mit synes handicap, og jeg er gået ind i to cykler.
Her kan jeg undlade at tale om min oplevelse. Af frygt for at jeg kan give ham unødig bekymring om hans egen fremtid med syns tab.
Jeg vælger at italesætte. Jeg brokker mig og fortæller at det gjorde ondt at gå ind i cykel, eller hvad det nu måtte være.
Her ved høre han om hvad der muligvis også kan vente ham.
Han forstår hvorfor mor er træt og sur, samt ser at hun bliver god igen når hun bare lige har fået Lov at fortælle om sin oplevelse.
Men vigtigst af alt, at han lære at det er okay at komme hjem og brokke sig over det der er irriterende.
Når vi klipper og klistrer, tegner og maler, skal jeg passe på, ikke at tage modet fra ham. Tænker at det siger sig selv, at det er svært for mig at klippe efter en streg, ikke male ud over kanten og så videre. Jeg har et billede inde i hovedet, om hvordan jeg gerne vil have, at mit krea projekt skal se ud. Oftest kommer det ikke til at ligne det billede jeg har i hovedet, det ligner mere noget en syv årig har lavet, lidt skævt og plettet. Her kan jeg blive mega træt af mit syn, at jeg ikke kan se hvor langt jeg har klippet og så videre. Men jeg brokker mig ikke, for Silas skal ikke føle, at det han laver ikke er godt nok. Jeg siger “pyt, det blev lidt skævt, men det gør ikke noget”
Jeg vil gerne lære ham, at vi alle prøver og bidrager så godt vi nu kan.
Det behøver ikke at være perfekt…………
Vi har det godt og med alle vores ideer og kreativitet, skal vi nok finde en løsning, så vi kan komme videre.
Miss Blindspot
Klik her for at vende tilbage til blog oversigten
