Silas, min søn på 6 år, ville meget gerne til Disneyland Paris. Så det gjorde vi (så længe der er syn, skal vi ud at se).
Jeg gik igang med at planlægge en tur til Paris. 3 dage i Disneyland og 3 dage inde i byen. Jeg var godt klar over, at jeg måtte have en hjælper med. Jeg havde ikke ledsagertimer nok til denne tur, så jeg søgte hjælpen i mit netværk. “Hvem vil med på gratis tur til Paris som hjælper? Fly, hotel, mad og entrébilletter betaler jeg.” Mange ville gerne hjælpe, men kunne ikke pga. job, børn, studie osv.
Det er faktisk sværere at finde en hjælper end man lige regner med. Men min skønne veninde Julie havde mulighed for at hjælpe os. Hvis jeg ville kunne jeg gøre det selv med Silas, men jeg ved at jeg skulle spørge om hjælp hele tiden. “Hvor er indgangen til denne forlystelse, hvor kan man købe candyfloss, hvor er toilettet, hvor er der et ledigt bord, og hvor vi kan sidde og spise” osv. dagen lang. Det er anstrengende at skulle bede om hjælp gang efter gang. Jeg ved at jeg hurtigere bliver stresset og småsur, og det var ikke den oplevelse jeg ville give Silas. Endvidere, ville det ofte være Silas der skulle bane vejen frem fra A til B, og det ønskede jeg ikke på vores Parisertur.
Selvom jeg har min hjælper ved min side, er jeg ved at bryde sammen den første dag i Disneyland. Skjulte højttalere med disneymusik i hvert et bed, alt var i pastelfarver som for mig blev en lettere tåget grålig masse og en duft af vanille, babyprutble og syntetisk hindbær. Jeg var grædefærdig og jeg frygtede de kommende dage i Disneyland.
Nye steder og mange mennesker er altid en udfordring som næsten blind. Jeg klarede første dag, også uden at tude (Silas så det ihvertfald ikke😆) 💪. Og jeg fik super optur da vi fik fat i “handicapkortet”, fordi så kunne vi stort set springe alle køer over, og komme direkte op i en forlystelse. Mega nice.
Anden dag i Disneyland tog vi i Walt Disney Studios Park. Meget federe oplevelse for her er der ikke musik over det hele. De syntetiske lugte er væk og farverne i parken er mere klare. For mig gav det 100 gange mere ro og jeg følte ikke at jeg stod i en tåget udefinerbar verden, og jeg kunne rent faktisk høre hvad der skete omkring mig, og derved kunne jeg bedre orientere mig.
En stor tak skal lyde til Julie. Vi havde haft en dårlig tur uden dig. Så med din hjælp fik vi prøvet alt vi havde lyst til i Disneyland, fik den mad og de forfriskninger vi havde lyst til, og inde i byen kom vi rundt til de ting vi havde planlagt og naturligvis kom vi op i Eiffeltårnet.
Klik her for at vende tilbage til blog oversigten.
