Jeg føler mig ofte som en damptromle der kommer gående hen ad fortorvet med min blindestok.
Det er jo desværre ikke let at komme fra A til B når man ikke har sit fulde syn, men man finder ud af at klare sig. Når jeg går rundt finder jeg hurtigt ud af hvor på fortorvet det er bedst at gå, og der bliver jeg. Ligesom en linedanser, hvis hun går væk fra sin line, falder hun ned. Jeg falder selvfølgelig ingen steder. Jeg bruger bare meget mere energi og bliver usikker når jeg skal væk fra mine “line”.
Prøv at visualisere et fortov foran dig. Ofte er der to rækker fliser med brosten i midten. Kantsten på den ene side og boliger på den anden side. Kan du se det for dig? Rækken af fliser mod boligerne er “den dårlige line”. Her er der ofte sat skraldespande parat til tømning, lavthængende grene fra træer, kælderskakte, cafeborde, cykler mm.
Nu håber jeg ikke du har valgt et fortov i indre by, for så ville fliserækken mod kantstenen også være fyldt med parkerede cykler op ad hver en lygtepæl, busstoppesteder, flere cafeborde, menukort fra spisesteder, you name it. Tag en tur på Nørrebro og kig hvor du kan gå. Men når jeg ikke går i indre by, vælger jeg ofte fliserækken mod kantstenen og når jeg først har fundet min “line”, er der sat fut i min damptromle.
Det er ikke fordi, at jeg ikke vil tage hensyn til andre på fortorve. Jeg bliver bare nødt til at forholde mig til min virkelighed og blive på min “line”.
Klik her for at vende tilbage til blog oversigten.
