I 2019 gjorde jeg en fantastisk opdagelse. Jeg fandt ud af, at Ambutech forhandlede kulørte mobilitystokke. I 4 forskellige reflekterende farver. Orange, blå, grøn og min yndlingsfarve pink. Jeg bestilte straks nogle hjem fra Canada og idag er jeg glad for mit udvalg af forskellige stokke. Nogle gange foretrækker jeg at gå med den klassiske hvide blindestok, andre dage den blå med øjne eller den pink med pink lyskæde. At have lyskæde på sin stok, gør virkelig meget godt 🙂 den første gang jeg havde en lyskæde på min stok var til en Kizomba nytårsfestival i Bordeaux, Frankrig. Jeg skulle dresses op og det skulle min stok også. Det var jo vel for faen nytår. Hvis jeg husker rigtig var det også til denne nytårsfest jeg malede en stok guldfarvet, hvorpå en lyskæden blev viklet om. Så det startede som et kreativt indspark til mit outfit ved en nytårsfest, men blev meget værdifuld ift. hjælp fra omverdenen.
Når jeg er et sted, hvor der er mange mennesker, Kizomba festival, skole eller Museum og jeg har en ledsager i armen, styrer min ledsager mig lidt om bag sig selv, derved er det kun den nederste del af blindestokken der er synlig. Før i tiden hvor jeg ikke havde lys på stokken var jeg/vi sværere at opdage, dermed sværere for min ledsager at føre os trygt igennem et crowd. Men når der er lys på stokken, ser folk lyset, følger lyset, ser at det er en blindestok og giver hensynsfuldt plads til os. Det bliver dermed nemmere at færdes. Endvidere er der også mange der har stoppet mig på fortorvet i mørket, og har sagt at de er glade for at jeg har lys på stokken, da jeg er tydeligere at se for dem. Ligesom jeg vælger jakke og sko efter smag og behag, vælger jeg også hvilken stok jeg vil gå med. Ligesom et hvilket som helst andet accessory.
Jeg har ofte prøvet at gå med så mange blinde accessories som muligt for at signalere at jeg har et synshandikap, så man kan se, at det ikke bare er for sjovt at jeg spørger om hjælp. Jeg har derfor været glad for at gå med min stok, mit badge og solbriller. Nogle gange har folk forstået, andre gange har folk ikke kunne forstå, at jeg har et synshandikap og dermed opført sig dårligt overfor mig, som tidligere beskrevet. Men hvis jeg har haft en ledsager, altså én jeg har holdt i albuen, en person som har ført mig igennem supermarkedet, har der aldrig været problemer med forståelsen.
