God jul og godt nytår, det nåede jeg aldrig at ønske Jer, for jeg gik ned med flaget…
Nu har jeg lavet et langt skriv om hvad der er sket i mellemtiden: netværksmøde, Silas og skole, brud med mine forældre og Silas’ synstab mm.
Endelig er juleferie her. Du kender det sikkert godt, du har haft rigtig meget at se til op til ferien. Og når så fridagene kommer bliver du syg, eller splatter helt sammen, fordi du psykisk har været for presset op til…
Det skete for mig tilbage i December.
Jeg havde haft meget at se til, blogopslag, arrangementer, oplæg og audition til TV2s nye program ‘den vildeste danser’.
Jeg holdt den kørende, for der var jo juleferie forude.
Endvidere, har Silas, min skønne søn, haft et hårdt efterår. Han ville ikke i skole, var ofte ked af det og havde svært ved at følge med grundet sit synshandicap. Hjælp var der ikke meget af. Syv lektioners støtte om ugen, var alt han fik… De syv lektioner viste sig i øvrigt kun at være lektioner af 15 min. varighed! Så 7 x 15 minutters hjælp om ugen (og jeg har ingen hjælp til Silas herhjemme udover 10 minutter hver anden uge til negleklipning)!
Som mor mærker jeg stor imødekommenhed ift. at lærerne gerne vil støtte op om Silas, og de er også gode til at tænke løsninger ind. De vil gerne, og gør det så godt de kan i de rammer de har. Men det er IKKE nok! Han mistrives, og det fremgår også tydeligt i den pædagogiske psykologiske vurdering, der var blevet lavet i efteråret 2019.
Jeg tænker alle jer der er forældre ved hvor meget det tærer på en, når ens barn ikke har det godt.
Klik her for at læse næste afsnit i min blog
