Hunde springer op, slikker en i ansigtet og gnider deres røv på gulvtæppet. NEJ TAK! Men en førerhund vil jo også være en god hjælp for mig, og jeg kunne mærke at det blev mere og mere aktuelt med en lille guide på 4 ben 
Jeg blev derfor nødt til, at ændre min opfattelse af hunde, for jeg vil ikke have en førerhund, hvis jeg ikke kunne finde ud af at tage kærligt imod den. Jeg begyndte at læse artikler om menneskets bedste ven, kontaktede Dansk Blindesamfund ift. Førerhund, fik besøg af en førerhundekonsulent fra DBS, og ikke mindst kom jeg på ansøgerkursus ved Dansk Blindesamfund.
På kurset får man afstemt forventninger til hvad en hund kan hjælpe en med og hvad den ikke kan, bliver introduceret til pasning og pleje, og ikke mindst får vi lov til at komme ud at gå med forskellige hunde, hvor man kan mærke hvordan de fører en. Det var et mega godt kursus, og jeg følte mig afklaret og jeg ville gerne have en hund. Faktisk var der en af hundene på kurset, som jeg havde lyst til at tage med hjem med det samme. Den var så sød. Jeg havde min veninde Iben med på kurset og hun har drillet og grinet af mig siden, for hun vidste godt at jeg ikke var så glad for hunde, men hvem var det så der lå på gulvet sammen med hundene hele tiden…? Det var mig 
Kærligst Missblindspot 
