Jeg var så heldig, at få bevilliget et rekreationsophold til Kreta. Jeg fik det pga. den lange depressive og angstfyldte periode, jeg var igennem, som kulminerede i en hjemmeindlæggelse på psykiatrisk afdeling tilbage i foråret.
Nu vil jeg berette om min fantastiske tur og her i det første opslag, vil jeg fortælle helt konkret, hvordan jeg som stort set blind, kommer alene ud og rejse. Først kontakter jeg rejseselskabet Tidtilro og booker min rejse, hvor jeg fortæller, at jeg er stort set blind, og at jeg har min førerhund med. Jeg beder om assistance i lufthavnen, hvilket betyder, at jeg kan ringe til assistancen fra en stander ved metroen i lufthavnen. Så kommer der en medarbejder og henter Molly og mig, fører os til indtjekning og igennem security samt følger os til “Handikaploungen”, som jeg kalder det
Så er der fælles opsamling af gangbesværede, synshandikappede m.fl. og afgang til flyet. Assistancen fører mig hen til min plads i flyet (Nu hvor jeg rejser med førerhund, fik vi en hel række for os selv i flyet).
På Kreta kommer der en ny assistance, som fører os igennem lufthavnen, finder min bagage (jeg fremviser altid et billede af min rygsæk, så de kan finde min bagage) og fører os frem til guiden (igen fremviser jeg et billede af rejseselskabets logo, så assistancen har lettere ved at finde frem til guiden). Jeg har altid mine rejsedokumenter printet ud, og de ligger i en bestemt rækkefølge i et chartek, så jeg ved hvor hvad ligger. Jeg synes, at det er nemmere, at fremvise et stykke papir, når jeg har hund i den ene hånd og stok i den anden. Det er lettere at folde et stykke papir ind mellem fingrene end at skulle balancere med sin smartphone og stok i samme hånd.
Kærligst MissBlindspot
