Jeg startede med at bruge mobilitystok tilbage i 2005. Det var helt naturligt for mig at gribe til blindestokken, da mit syn blev forværret. Jeg købte selv den første og lærte mig selv at bruge den, og jeg var glad for den fra day one. Stokken var en god hjælp for mig i min hverdag til at kunne mærke niveauændringer på gader og stræder. Stokken kunne bremse mig inden jeg gik ind i en væltet cykel, samt den havde en vis signalværdi til omverdenen. Nu siger jeg en “vis” signalværdi, for når folk ser en person i en kørestol, bliver det tydeligt at se, at der er en person, der har bevægelsesudfordringer. Når fok ser en person med en mobilitystok, bliver det også tydeligt at se, at der er en person med synsudfordringer, troede jeg… Mange ved selvfølgelig godt, at når vi går med stok, har vi synshandikap, men mange mange mennesker har heller ikke kunne forstå hvorfor jeg gik med blindestok. Jeg er endda blevet råbt efter på gaden flere gange, og har stået i ubehagelige situationer, hvor folk mistror mig og ikke vil hjælpe.
Med tiden har jeg fundet ud af at min fremtoning åbenbart ikke er det folk forbinder med en person med synshandikap. Det er i hvert fald det jeg har fået at vide i mange år. “Du ser ikke blind ud!”, “Du har så smukke øjne”, “Du er så rank og har så flot en holdning”, “Du klæder dig flot” osv. Men hvad har det med synshandkap at gøre…?
